Kætter Kvartet - repertoire
 

Du skal enten installere eller opgradere Flash Player for at se denne mp3-afspiller.
Hent Flash Player

Du kan evt. undersøge hvilken
Flash version
du pt. har installeret.

"Sensommerspejling" var et af buddene på at skabe mere seriøs KK-musik med mere seriøse tekster. Sørens lyrik var dybsindig og melodierne fængende. Nummeret fandt sin KK-form i et svenskinspireret etno-folkrock univers. Det blev jammet og undersøgt. I studiet blev der lagt ekstra guitarer på slutdelen, og der blev arbejdet med at få nummeret "helt op at ringe".

Desværre virkede nummeret ikke så godt på livescenen. Som med enkelte andre KK-numre var det svært at overføre energien fra studieindspilningen. Søren har senere indspillet sangen på sin solo-CD "Nærmest næsten nøgen" (2004).

Sensommerspejling

(tekst & musik: Søren Korshøj)

Sensommerspejling, skarpt lys i vand.
Blikke der mødes, du kvinde, jeg mand.
Glasklare øjne smiler og ler,
ældgamle drømme ønsker sig mer'.
Når hjertet bedugges af bittersød vin,
drømmer jeg af og til, at jeg var din.
Efter måneders tørke, falder regnen på ny,
lad mig bade min sjæl, lad det styrte fra sky.

Solvarme kroppe, duften af sved.
Lynet der rammer i mørket et sted.
Højt oppe svæver en ørn der slap løs,
har jeg kendt dig altid, du fremmede tøs?
Jeg tænder en kærte, jeg synger en sang
om frydefuld smerte, en nat der var lang.
Når bladene falder, lad os mødes igen,
hør torden der kalder, du kæreste ven.

November-vinde, marv og ben.
Varme herinde under tag bag sten.
Det som vil vokse i vinteren ind,
må næres og gødes af sommerens vind.
Dage skal komme, hvor is bryder op,
da nyt liv vil springe fra min elskedes krop.
Mens små djævle danser i øjnenes bål,
en sensommerspejling af natmørke mål.

 
KONTAKT: Tlf. +45 4028 3490 - Email: johnbaek@stofanet.dk