Kætter Kvartet - repertoire
 

Du skal enten installere eller opgradere Flash Player for at se denne mp3-afspiller.
Hent Flash Player

Du kan evt. undersøge hvilken
Flash version
du pt. har installeret.

Kætter Kvartet's sidste store hit! Svend lavede musikken og Søren skrev teksten om vores syn på fortiden. Til afskedskoncerten i Tarm lavede Nikolai Bøgelund Pedersen et kanon blæsearrangement, som Guldhornene (Niels Løkkegaard: altsaxofon - Rasmus Kaufmann: trompet - Stefan Ringive: trombone) eksekverede på bedste vis.

Søren og John måtte endnu en gang kæmpe med meloditemaerne, fordi det var noget ganske andet end dansk/svensk spillemandsmusik. Men de fik styr på fingrene, og det er OK at skulle arbejde med det instrumentale, når fx koret nærmest synger sig selv.

Var det det det var

(musik: Svend Seegert, tekst: Søren Korshøj)

Der hvor myggen danser, lysteligt omkring,
ude midt i Rude skov, i en heksering,
sidder jeg alene, lille bitte mand,
åbner mine sanser, glider stille tilbage.
Til de tabte tider, da jorden var flad,
hesten trak en plov i mulden, hvor jeg står i dag.
Himlen var en hvælving, som spejled' havets bund.
Var det det de troede på
førend vor jord blev rund?

Var det det, det var? Var det det det var, var?
Var det det det var? Det var bare det, det var!

Munke skrev på god latin, mirakuløse bud,
før de pisked' sig til blods i en tro på Gud.
Oppe i den hvide sky var en hellig ånd.
Paven og Mefisto stod klar til at gi' en hånd.

Lægen brugte igler, spredte pest med kniv og nål.
Folket håned' heksen med pine, brand og bål.
Var det hjul og stejle, døden med sin le?
Husker vi af gammel vane, det som er nemt at se?

Troubadourens lærling rejste land og rige rundt,
sang sit kvad om kærlighed, når livet gjorde ondt.
Tog han mon ved lære af historiens vingeslag?
Er det blot den samme sang
vi synger den dag i dag?

 
KONTAKT: Tlf. +45 4028 3490 - Email: johnbaek@stofanet.dk