Rapport om amatørmusikken og den traditionelle musik
Folkemusikkens Fælles Sekretariat skriver i marts 2006:
Amatørmusikken og det traditionelle område
- en undersøgelse af aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik
I løbet af efteråret 2005 gennemførte John Bæk, mens han var ansat i FFS, en undersøgelse af amatørmusikken og det traditionelle område med speciel fokus på aktiviteter og aktører indenfor dansk folkemusik. FFS besluttede at iværksætte undersøgelsen af det folkemusikalske amatørområde for at få svar på forskellige overordnede spørgsmål: Hvordan står det til? Hvad er der brug for? Hvilke problemer er der? Hvilke problemer kan betegnes som specielle for folkemusikområdet?
John Bæk interviewede en del af amatørmusikkens aktører og besøgte forskellige knudepunkter for amatørmusikkens aktiviteter indenfor folkemusikken. Resultatet blev en ganske omfattende rapport, som kan downloades her.
Rapporten fremstår i den form og med det indhold, som den har fra John Bæks hånd. Rapportens metode, indhold, prioriteringer og synspunkter er ikke nødvendigvis udtryk for FFS' holdninger.